Vedligehold af stålwire | © CERTEX Danmark A/S

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S | © CERTEX Danmark A/S

Derfor skal du passe godt på dine stålwirer


I en tid, hvor vi skal reducere behovet for at producere og bortskaffe ting hyppigt, er der heldigvis meget man selv kan gøre for at forlænge levetiden på de ting man har købt ind én gang. At gøre en aktiv indsats for dette gavner både miljøet, sikkerheden, effektiviteten og ikke mindst økonomien.

Stålwirer er ofte et overset løfte- og hejseredskab med hensyn til vedligeholdelse, men de kræver som alt andet løfteudstyr også opmærksomhed og pleje for at holde længe og yde optimal effektivitet. Med få daglige rutiner kan man selv gøre sit til at holde sine stålwire i god stand.

For at kunne lægge en effektiv plan for hvordan man kan forlænge sine stålwirers levetid, er det afgørende at kende de trusler, der kan forårsage en kortere levetid for wirerne.

Nedenfor har vi beskrevet de hyppigste årsager til, at wirer ofte holder kortere tid end de med den rette indsats egentlig kan, og hvad man kan gøre for at undgå for tidlig kassation.

Korrosion i stålwire

Korrosion (eller rust, som det også kaldes) er de fleste stålwirers værste trussel. Rust er en naturlig nedbrydning af stålet, som sker på grund af miljøfaktorer som ilt, (salt)vand eller kemikalier.

Overfladerust kan fjernes og forebygges med eftersmøring, hvorimod let overfladerust, moderat til alvorlig overfladekorrosion og grube-tæring svækker metaltrådene i wiren, hvilket øger risikoen for skader i den.
   

Levetidsforlængende tiltag mod korrosion

Når man modtager en stålwire, er den normalt fremstillet med et smøremiddel, som skal holde wiren fri for korrosion under opbevaring, indtil den kommer frem til kunden og bliver taget i brug.

Herefter kan regelmæssig smøring med et egnet wiresmøremiddel være med til at forhindre eller bremse angreb af rust. Overfladerust fjernes nemt med en stiv stålbørste eller lignende.

Rusten wire håndteres med kran hos CERTEX Danmark A/S | © CERTEX Danmark A/S

Slidskader på stålwire

Slidskader på stålwirer kan opstå på flere måder. En wireskive med for lille eller stort wirespor ødelægger både wire og wireskive, ligesom gnid mod skiver eller gennemgående tromler også kan medføre uønsket slid af wiren. Snavs, grus og manglende smøring fremskynder også slitage af wiren.
   

Levetidsforlængende tiltag mod slid

Sørg altid for at holde wiren fri for snavs som grus, sand og korrosion. Kontrollér jævnligt, at wireskiver og wirespor ikke er slidte eller har skarpe kanter, og hold øje med, at wiren kører korrekt i wirespor i wireskive og -tromle.


Bøjningstræthed i stålwire

Bøjningstræthed, kaldes også for bøjeudmatning, opstår når wiren udsættes for hyppige bøjninger under konstant brug, især hvis det er med en lille bøjningsradius.

Dette medfører som regel trådbrud, hvilket gradvist svækker stålwiren. Bøjningstræthed forekommer for det meste i wirens sidste stadier af dens levetid.
 

Levetidsforlængende tiltag mod bøjningstræthed

Observeres der ydre trådbrud grundet bøjningstræthed, kan dette udbedres ved indfæstning af den brudte wire, men det bedste er naturligvis at undgå at det kommer så vidt. Det kan forebygges ved at sørge for en passende bøjningsradius i løftesystemet.

Wiren bør heller ikke udsættes for kinkning. Der er særlig risiko for kinkning når man håndterer eller afruller wiren efter modtagelsen. I artiklen ”Installation af stålwire” kan du finde mere information om dette, og se en lille animationsvideo om korrekt håndtering af wiren.


Wireføringsvinkel

Ved at lade wiren arbejde med for stor wireføringsvinkel kan det medføre kraftig slitage af wiren mod de nærliggende wirelag på tromlen. Det kan også medføre vridningsproblemer, hvor wiren drejer rundt om sin egen akse.

Derved tilføres der en drejning ind i eller ud af wiren, som i værste fald kan resultere i en udskudt wirekerne eller dannelse af en ”fuglerede”.
  

Levetidsforlængende tiltag mod skader grundet forkert wireføringsvinkel

For at undgå skader på wiren grundet forkert wireføringsvinkel, kan man forsøge at reducere wireføringsvinklen ved enten at reducere tromlebredden og/eller øge tromlens diameter. En anden metode kan være at øge afstanden mellem wireskive og wiretromle.

Korrekt wireføringsvinkel ved spoling af stålwire | © CERTEX Danmark A/S


Opbevaring af stålwiren

Når wiren ikke tages i brug straks, men skal opbevares over en kortere eller længere periode, er det vigtigt at opbevare wiren korrekt. Forkert opbevaring kan medføre tilsmudsning af wiren med fremmedlegemer, og wiren kan derved begynde at ruste før man får den taget i brug.
  

Levetidsforlængende tiltag mod forkert opbevaring af stålwire

Hvis wiren er blevet leveret på en tromle, og skal henstå over en længere periode, skal tromlen roteres med jævne mellemrum. Dette forhindrer sivning af det smøremiddel som wiren bliver leveret med. Skal wiren opbevares udendørs, skal den dækkes til med et vandtæt materiale, så den ikke udsættes for regn eller sne. Opbevares wiren indendørs, skal det være i et rent, velventileret tørt og støvfrit område. Undgå også påvirkning af kemiske dampe, røg eller andre ætsende stoffer.


Regelmæssige inspektioner af stålwire

Som med alt andet løfteudstyr tilrådes det at foretage regelmæssige visuelle inspektioner af stålwiren (helst dagligt, eller før hver anvendelse), og naturligvis overholde de lovpligtige årlige eftersyn. Er man det mindste i tvivl om udstyrets tilstand: kontakt en specialist.

Vi har uddannede servicemontører som kan hjælpe med sådanne eftersyn, kontakt os gerne og få en aftale i stand.

Det kan også være en løsning at få en Rope Watcher™ installeret på de wirer der er svært tilgængelige, eller er i konstant brug. Med den får man hele tiden data for wirens tilstand vist i realtid på sin telefon eller anden valgt enhed, og kan tage sine forholdsregler straks.

Vores store service team foran CERTEX service biler | © CERTEX Danmark A/S


E-mail  Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.

[hubspot]

Forlæng levetiden på dine stålwirer | © CERTEX Danmark A/S
ROPETEX wire smøremidler

Download guide

Brug og vedligehold af stålwire
Brug og vedligehold af stålwire

Download guide

Belastningstabeller
Belastningstabeller

Download plakat



Kassation af stålwire

Stålwire bliver slidt under brug og skal derfor efterses regelmæssigt. Bliv klogere på eftersyn og kassationskriterier for stålwire.

Installation af stålwire

Læs hvordan du afvikler din nye ståwire fra emballagen, og hvordan du kører wiren korrekt ind før brug.

Korrosion eller rust på stålwire

Der findes flere niveauer af korrosion på stålwirer, se her hvilke, og hvad de betyder for fortsat brug af wiren.