Load test af redningskurv

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S | © CERTEX Danmark A/S

Hvad er lastfaktor?


Lastfaktor er et begreb der anvendes inden for alle løfteoperationer, og i særdeleshed med løfteslings. Begrebet hjælper med at øge sikkerhed, effektivitet og overholdelse af industristandarder.

Lær mere om lastfaktor

Lastfaktoren angiver hvor stor belastning løfteudstyret må udsættes for under forskellige forhold. Begrebet bruges især i belastningstabeller, hvor man ved at gange WLL i 1-parts lige løft med lastfaktoren for den type løft man skal til at foretage, kommer frem til vægten på den byrde der kan løftes i den givne konfiguration.

Lastfaktor forholder sig til kraften i hver enkelt part i et løfte sling, og er således uafhængig af løfteredskabets art uanset om det er kæde- wire- eller bånd sling.

Hvordan udregnes lastfaktor?

Lastfaktor er matematisk konstant regnet ud i forhold til hældnings-/spredningsvinkler. Den skal ikke udregnes af brugeren, men anvendes til beregning af den vægt konfigurationen kan løfte.

I belastningstabeller findes disse udregninger for løft med løfteslings som wire slings, kæde slings eller slings med båndstrop eller rundsling.

Vi udfører load test i samarbejde med eksterne partnere | © CERTEX Danmark A/S


Betydningen af lastfaktor for løftet

Lastfaktoren har flere vigtige implikationer for løfteoperationer:

Sikkerhed: Det er afgørende for sikkerheden, at løfteudstyr og byrde aldrig overstiger den WLL som det er beregnet til, i henhold til den dertilhørende belastningstabel.

Effektivitet: Ved at holde sig til den WLL der er udregnet ud fra lastfaktoren kan operatører sikre, at løfteudstyret bruges effektivt. Det kan også hjælpe med at minimere slid på udstyret og forlænge dets levetid.

Planlægning: Kendskab til lastfaktoren er også nyttigt i planlægningsfasen af løfteoperationer. Det hjælper med at bestemme, hvilket udstyr der er bedst egnet til en given opgave og sikrer, at operationen kan udføres sikkert og effektivt.

Overholdelse af regler og standarder: Overholdelse af regler og standarder er afgørende for at sikre, at løfteoperationer udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og Best Praksis.


Belastningstabeller

For at gøre det nemt for operatører at udføre løft med den korrekte belastning, tilbyder vi gratis download af belastningstabeller for de mest brugte løftekonfigurationer med løfteslings. Heri er de maksimale belastninger allerede udregnet.

Du finder belastningstabellerne her,  og de kan downloades enkeltvis eller samlet på én plakat.

Belastningstabeller | © CERTEX Danmark A/S


E-mail  Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.

[hubspot]

Kender du begreber som WLL, SWL og MBL?

Når du arbejder med løftegrej støder du sikkert på begreber som WLL, SWL og MBL, men ved du hvad de står for? Ellers læs med i denne lille artikel.

Download en belastningstabel

Vi har samlet belastningstabeller for kædeslings, wirestropper, båndstropper og rundsling som du kan downloade ganske gratis, du finder dem her.