Beskyt dine tekstile løftestropper mod slid og skader med den rette kantbeskyttelse
Når du løfter med rundsling eller båndstropper, kommer løftegrejet i direkte kontakt med byrden. Hvis byrden har skarpe kanter, ru overflader eller udsatte hjørner, kan det hurtigt give slid eller skader på løfteudstyret. I værste fald kan det svække stroppen så meget, at den ikke længere er forsvarligt at bruge.
Derfor er kantbeskyttelse en vigtig del af et sikkert løft. Den beskytter både løfteudstyret og emnet – og kan være med til at forlænge levetiden på dine tekstile løfteredskaber.
Hvornår skal man bruge kantbeskyttelse?
Kantbeskyttelse bør bruges, når der er risiko for, at byrden kan beskadige løfteudstyret. Det gælder især ved løft af emner med skarpe kanter eller hjørner, hvor rundsling eller båndstropper kan blive skåret, klemt eller slidt under løftet.
Det er særligt relevant ved:
- Løft af emner med skarpe kanter: Skarpe kanter kan skære i tekstile løftestropper og svække materialet.
- Tunge løft: Jo tungere byrden er, desto større bliver trykket mellem byrde og løftegrej. Her kan kantbeskyttelse reducere slid og punktbelastning.
- Gentagne løft: Hvis det samme emne løftes mange gange, kan selv mindre slid med tiden udvikle sig til en alvorlig skade på løfteudstyret.
- Løft af skrøbelige eller færdigbehandlede emner: Kantbeskyttelse beskytter ikke kun stroppen – det kan også beskytte byrden mod mærker, trykskader eller affarvning fra løfteslinget.
Hvorfor er skarpe kanter farlige for tekstile løft?
Tekstile løfteredskaber som rundsling og båndstropper er stærke, fleksible og skånsomme mod mange typer gods. Men de er også sårbare over for forskellige påvirkninger, blandt andet skarpe kanter.
Når en strop belastes hen over en skarp kant, kan fibrene blive skåret eller beskadiget. Det kan ske både ved selve løftet og ved små bevægelser i byrden. Selv en skade, der umiddelbart ser begrænset ud, kan have stor betydning for løfteudstyrets styrke.
Derfor bør du altid vurdere kontaktpunkterne mellem byrde og løfteudstyr, før løftet udføres.
Hvilke typer kantbeskyttelse findes der?
Der findes flere typer kant- og hjørnebeskyttelse. Valget afhænger af løfteopgaven, byrdens udformning og hvilket løfteudstyr der anvendes.
Tekstil kantbeskyttelse
Tekstilbaseret kantbeskyttelse, i f.eks. nylon eller polyester, er en fleksibel løsning til rundsling og båndstropper. Den er let at montere og kan ofte fastgøres med velcro, så den nemt kan placeres dér, hvor stroppen har kontakt med kanten, eller flyttes til andre løfteslings.
Denne type er velegnet, når der er behov for en smidig beskyttelse, der følger stroppens bevægelser og samtidig beskytter mod slid.
Kant- eller hjørnebeskyttelse af plast, pvc eller polyurethan
Kantbeskyttelser i disse materialer er typisk mere formstabile, men stadig fleksible nok til at kunne tilpasses forskellige emner. De er ofte vinkelformet så de passer ind over en kant. Nogle typer er forsynet med magnet, så de kan fastholdes på godset under klargøring af løftet.
Denne type kantbeskyttelse yder også god beskyttelse af hjørner på de emner der skal løftes.
Specialdesignede løsninger
Til særlige løfteopgaver kan der være behov for specialdesignede kantbeskyttelser. Det kan f.eks. være formstøbte plastbeskyttelser eller løsninger, der kombinerer flere materialer. Disse anvendes ofte, når løfteopgaven stiller særlige krav til pasform, belastning eller fastholdelse.
Kantbeskyttelse øger sikkerheden
Den rigtige kantbeskyttelse er med til at forebygge skader på både løfteudstyr og byrde. Samtidig mindsker den risikoen for farlige situationer, hvor en beskadiget strop kan svigte under løft.
Husk derfor altid at kontrollere:
- Om byrden har skarpe kanter eller ru overflader
- Hvor løfteudstyret har kontakt med emnet
- Om kantbeskyttelsen passer til opgaven
- Om løfteudstyr og beskyttelse er korrekt placeret før løftet
Derfor anbefaler vi kantbeskyttelse
Kantbeskyttelse er en enkel løsning, der kan have stor betydning for sikkerheden. Den beskytter dine rundsling og båndstropper mod slid og snitskader, den beskytter byrden mod mærker eller affarvning, og den kan samtidig forlænge levetiden på dit løfteudstyr.
Er du i tvivl om, hvilken type kantbeskyttelse der passer til din løfteopgave, anbefaler vi, at du får rådgivning, før løftet udføres. På den måde sikrer du både korrekt brug af løftegrejet og et mere sikkert løft.
Vores udvalg af kantbeskyttelse til tekstile slings
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.

Belastningstabel rundsling

Belastningstabel båndstropper

Kassationskriterier for løfteslings
Kassationskriterier for tekstile sling
Hvornår skal et rundsling eller båndstrop kasseres?
Ved du hvorfor polyester løfteslings har forskellige farver?
Du har måske bemærket, at båndstropper og rundsling fås i et væld af farver, og det er der en bestemt grund til. Bliv klogere i artiklen.
Du kan vaske dine syntetiske løfteslings
Det kan ikke undgås, at dine løfteslings bliver snavsede, men de kan sagtens vaskes. Se hvordan her, og læs også hvordan du bedst opbevarer dine løfteslings.