Hvilken type lastsikring skal jeg vælge til sikring af mit gods?
Lastsurring handler grundlæggende om at sikre, at gods ikke flytter sig under transport – uanset om det sker på lastbil, trailer eller skib. Under kørsel og sejlads påvirkes godset af opbremsninger, accelerationer, ujævn transport, søgang, stød og vibrationer. Uden korrekt sikring kan godset forskyde sig, vælte eller i værste fald falde af, og det kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker, materiel og selve godset. Samtidig er korrekt lastsikring et lovkrav og en forudsætning for at overholde gældende standarder og retningslinjer.
Hvornår skal man benytte surring til sit gods?
I praksis skal der næsten altid surres, når der transporteres gods. Kun hvis godset er tæt pakket i en container eller fuldstændig fikseret mod solide læssekantsstolper, frontvæg og skot – kan man i nogle tilfælde undvære supplerende tiltag. I den daglige drift vil der dog for langt de fleste typer gods være behov for fastspænding, både på landevej og til søs.
En effektiv sikring af byrden bygger på nogle enkle principper. Friktion er en af de vigtigste faktorer: jo større friktion mellem gods og lad, desto mindre risiko er der for, at godset glider. Her spiller valg af underlag, f.eks. skridsikre (anti-skrid) måtter, en stor rolle.
Lastsurring kan udføres som friktionssurring, hvor nedspændingen primært øger friktionen, eller som direkte surring, hvor man forbinder godset direkte til køretøjet eller skibet – ofte anvendes en kombination, især ved tungt gods.
Valg af metode og udstyr afhænger af godsets vægt, form, overflade, tyngdepunkt, fordeling på ladet, transportform og forventet belastning. Fælles er, at der altid skal anvendes udstyr, der er egnet til opgaven, korrekt mærket og i god stand, og at surringen udføres efter gældende beregningsregler og producentens anvisninger.
Surring med båndsurring
Båndsurring udføres med surringsbånd i tekstil, typisk polyester. Båndene kan bruges både til nedspænding hen over godset og til visse former for direkte surring. De er lette, fleksible og enkle at håndtere, uanset om det er på en distributionsbil, en anhænger eller i forbindelse med sikring af gods på skib.
Den største fordel ved båndsurring er, at den er skånsom mod godset. Båndene egner sig godt til gods med malede, lakerede eller følsomme overflader, til paller, kasser, byggematerialer, maskiner uden skarpe kanter og mange typer generelt stykgods. Den lave egenvægt gør det behageligt for chauffør og mandskab at arbejde med dem, og de kan hurtigt kastes over et læs og spændes op.
Båndsurring har dog begrænsninger. Styrken pr. båndsurring er typisk lavere end ved kædesurring, og båndene er følsomme over for skarpe kanter, slitage, kemikalier og høje temperaturer. Vi anbefaler altid at bruge kantbeskyttelse, når bånd føres hen over kanter. Bånd, kroge og spændehåndtag bør jævnligt kontrolleres visuelt af brugeren, og straks tages ud af drift ved synlige skader eller hvis labels ikke er læsbare. Derudover skal surringsudstyret efterses af en sagkyndig mindst en gang årligt.
|
Båndsurring er derfor et oplagt valg til fastsurring af let til mellemtungt gods på lastbil, trailer eller på skibe, hvor skånsom behandling af overflader er nødvendig, hvor håndteringen skal være hurtig, og hvor miljøet ikke er for hårdt eller varmt. |
Surring med kædesurringssæt
Kædesurring udføres med surringskæder og kædestrammere, og det anvendes især, når der er tale om tungt eller meget tungt gods, eller hvor belastningerne under transport forventes at være høje. Kæderne har en meget høj styrke og egner sig særligt til direkte surring, hvor man forbinder godset til surrings- eller løftepunkter på for eksempel maskiner, stål- og betonelementer eller andet tungt udstyr. Dette gælder både ved vejtransport og ved sikring af tungt gods om bord på et skib.
Kædesurring er robust, tåler høje temperaturer, gnister og hårdt miljø og er mindre følsom over for skarpe kanter end bånd. Til gengæld er kæder tunge og mere fysisk belastende at arbejde med (medmindre du vælger syntetisk surringskæde), og de kan beskadige følsomme overflader, hvis der ikke anvendes kantbeskyttelse eller specielle skåneelementer. Derudover er kædesystemer typisk dyrere i indkøb og kan kræve lidt mere tid at montere og justere korrekt.
|
Kædesurring er det naturlige valg til surring af entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, gaffeltrucks, tunge stålkonstruktioner, coils og andre tunge emner, hvor der er behov for høj styrke og direkte sikring – både på landevej og til søs. |
Hvornår skal man vælge bånd – og hvornår kæde til fastsurring?
Valget mellem båndsurring og kædesurring afhænger først og fremmest af godsets vægt, overflade og de påvirkninger, man forventer under transporten. Båndsurring er typisk bedst, når godset har en følsom eller pæn overflade, når vægten er let til tung, når arbejdet skal gå hurtigt, og når den ergonomiske belastning for operatøren skal reduceres. Det gælder for eksempel ved almindeligt pallegods, byggematerialer, maskiner med sårbare overflader og blandede læs på lastbil og trailer.
Kædesurring er at foretrække, når godset er tungt eller meget tungt, når der er tale om maskintransporter, stål- og betonelementer, eller når transporten foregår under forhold med store påvirkninger, som hårdt terræn, kraftig søgang eller hyppige belastningsskift. Her giver kædernes høje styrke og robusthed den nødvendige sikkerhed.
I mange situationer er den bedste løsning en kombination: båndsurring kan bruges til at skabe friktion og samle godset, mens kædesurring anvendes til direkte sikring af de tungeste eller mest kritiske enheder. På den måde opnår man både skånsom behandling af godset og høj sikkerhed – uanset om transporten foregår på lastbil, trailer eller med skib.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.
Læs mere om lastsikring med surringer
og se hvad lastsikringen skal kunne modstå.
Der er vigtige oplysninger på surringers labels
Den blå label på en POWERTEX surring indeholder vigtige oplysninger, som er vigtige for korrekt brug af surringen. I denne artikel gennemgår vi punkt for punkt hvad hver oplysning betyder.
