Publiseret af: CERTEX Danmark A/S

30-års jubilæum hos CERTEX Danmark A/S

Karsten Christiansen kunne torsdag d. 1. oktober fejre 30-års jubilæum hos os.

Karsten blev for 30 år siden headhuntet af bl.a. værkfører Ejnar Nielsen til Vojens Tovværk, som vi hed dengang, og Karsten startede vores talje- og kædeværksted op fra bunden af. En afdeling som i dag beskæftiger 3 fuldtidsmedarbejdere i Vojens afdelingen, og hvor Karsten stadig har sit daglige virke.

Foruden arbejdet i talje- og kædeværkstedet har Karsten også arbejdet som servicemontør, både i ind- og udland, så han er lidt ”over det hele”.

Den største udfordring i mit arbejde her har helt sikkert været den digitale udvikling virksomheden har gennemgået”, siger Karsten.

Karsten er en vellidt og værdsat kollega, der gerne deler ud af sin store viden og erfaring.