Filtre & underkategorier

Show results

Filter

Ingen filter

Kranarm til truck

En kranarm til truck - også kaldet en kran arm eller truck arm er et meget anvendeligt  truck tilbehør. Den fungerer sammen med en truck som en krantalje eller lille kran, og den er beregnet til transport af gods. Den er monteret med sjækkel og en drejelig sikkerhedskrog yderst i armen.

Truckarmen anvendes sammen med en truck ved at føre truckens gafler så langt som muligt ind i kranarmens to gaffelåbninger, og derefter fiksere den efter forskrifterne. Vær opmærksom på, at afstanden mellem gaffel og gaffelåbningens inderside ikke må overstige 5 mm. Dette justeres med afstandsstykker, og skal kontrolleres hver gang kranarmen anvendes sammen med andre trucks.

Fordelen ved en truckarm er, at den er justérbar. Armen kan både indstilles i længde og højde: den er leddelt og teleskopisk og den kan hæves i 15-graders trin, op til 45 grader, hvilket giver et stort antal indstillingsmuligheder. Når kranarmen ikke er i brug, skal armen sænkes til horisontal position, og skubbes ind i inderste position, støttehjulet skal sænkes ned og redskabet frigøres fra truckgaflerne. Du kan nu stille kranarmen af på opstillingsstedet, og køre gaflerne ud af gaffelhullerne. Støttehjulet kan både hæves og sænkes, og det kan også afmonteres helt.
 

Overhold dette ved brug af din truckarm

Løft ikke byrden højere end nødvendigt, og undgå at byrden kommer i svingning. Pendulsvingning kan minimeres ved at benytte så korte løftestropper som muligt, mens der køres langsomt og forsigtigt med lasten.

Vær altid opmærksom på maksimum last i belastningstabellerne for de redskaber der anvendes. Disse findes på produktets mærkeskilt og/eller i den medfølgende dokumentation.

Overhold altid sikkerhedsafstand når der foretages løft, og gå aldrig ind under en hængende byrde!

Hvis du ikke skal flytte rundt på byrder, men blot har brug for at løfte mindre byrder kan vi tilbyde små, flytbare kraner eller andre typer løfteprodukter. Kontakt en af vores sælgere, så hjælper vi gerne med at finde en god løsning til dig!

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter