Måske har du allerede mødt Heidi, eller i hvert fald hørt hendes stemme. Hun er nemlig vores receptionist, og hun sørger for at du får fat i den rette person, når du kontakter os telefonisk eller på e-mail, da hun også passer vores 4 fælles e-mail bokse.

 

Mød vores receptionist Heidi Bjerring


Heidi Bjerring

Man skulle tro Heidi altid har været hos os, for hun falder bare så naturligt ind i sine opgaver, men hun har faktisk kun været hos os siden 1. juli 2022. Hun arbejdede tidligere i en privat klinik i Haderslev, men her kom hun ret hurtigt til at mangle en større og mere international kontaktflade (som hun har haft i sit forrige job hos en stor international aktør), så da hun så stillingen hos os var hun ikke i tvivl: Det job skal jeg have, og sådan blev det.

Hun er lidt af en ”blæksprutte”, for ud over at passe telefon, e-mail bokse og tage imod gæster, har Heidi også mange andre opgaver hos os. Og nej, hun laver IKKE kaffe, men hun sørger for at frugtkurven bliver fyldt op hver dag og at der er forplejning ved møder med kunder/leverandører. Hun bestiller varer til produktion/lager og hun køber gaver til mærkedage/begivenheder. Derudover er hun også vores ”dekoratør”, som hele tiden holder vores udstillede produkter og billedrammer up-to date.

Heidi har et alsidigt arbejdsliv med bl.a. serviceopgaver og en stor kundekontakt bag sig, og der er ikke tvivl i hendes sind om hvad der er vigtigt for hende:

”For mig er det vigtigt at kunne gøre en forskel! At bidrage til, og kunne mærke den GODE trivsel på min arbejdsplads, og hver dag møde glad og tryg ind på mit job. Jeg elsker at sprede humør og møde glade ansigter.

Jeg kan godt lide at blive udfordret i mit job og få lov til at kaste mig ud i sjove og kreative projekter - det motiverer mig. Hos CERTEX Danmark får jeg også lov til at bruge min kreative side, og det er fedt”.

Derudover kan jeg godt lide at hjælpe mennesker” siger Heidi og smiler glad.

Og man kommer ikke forgæves til hende efter hjælp, hvad enten det gælder booking af et mødelokale, forplejning under møder eller ophængning af nye billeder.

 

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S
 


Værd at vide

Find tips og beskrivelser om alt det du ikke ved om løfteudstyr. Vi har samlet en mængde små artikler hvori vi deler vores viden om løfteudstyr med dig.

Om CERTEX Danmark A/S

CERTEX Danmark A/S er din pålidelige partner og leverandør af stålwire, løfteapplikationer og relaterede services. Vi er eksperter i standard løsninger og specialløsninger både over og under krankrogen.