Filtre & underkategorier

Show results

Filter

Ingen filter

Opret dig som kunde i vores webshop

Rustfri stålwire

Leder du efter en meget holdbar og korrosionsbestandig type wire, så finder du det her i vores sortiment af rustfri stålwirer.
 

Rustfri wire

Rustfri stålwire kan anbefales i situationer hvor der er krav om høj styrke, fleksibilitet og ikke mindst holdbarhed. Denne type wire korroderer ikke i fugtige, våde eller salte miljøer, hvilket er en nødvendig forudsætning for stålwire til brug i f.eks. havnemiljøer, i forbindelse med fiskeri, i aggressive miljøer, i byggeri, landbruget eller offshore. Rustfri stålwire egner sig også til anvendelse i høje eller lave temperaturer. Vores Ropetex rustfri stålwirer klarer temperaturer fra -40°C op til +200°C.
 

Hvad bruges rustfri stålwire til?

Rustfri stålwire er en populær type wire som er uundværlig i mange applikationer, hvor holdbarheden er en kritisk faktor. Rustfri stålwire kan f.eks. anvendes til:
 

  • Stagwire
  • Stående rigning
  • Hængende skilte
  • Hegnstråd
  • Wire slings
  • Løfteapplikationer
  • Wirespil
  • Wireskiver
  • Wiretromler
  • Hejsewire
  • Wire til landbrug

For at vælge den rustfri stålwire der egner sig bedst til opgaven, er der nogle faktorer du bør overveje.

  • Anvendelsestemperatur: overvej hvilken temperatur wiren vil blive udsat for og vælg en rustfri stålwire der er egnet til den specifikke arbejdstemperatur.
  • Wire diameter: wirens diameter er vigtig at overveje, da wirens tolerance påvirkes heraf.
  • Trådstyrke: overvej wirens trådstyrke, altså den belastning den enkelte tråd skal kunne bære. Jo højere wirens trådstyrke er, desto stærkere er wiren og jo større belastning kan den modstå.
  • Wirens slåning: rustfri stålwire fås i flere slåningstyper: venstreslået, højre spiralslået, højre krydsslået samt venstre krydsslået.
  • Fleksibilitet: dette afgøres af antal kordeller og tråde i wiren

Hvis du er i tvivl om hvilken stålwire du skal vælge, kan du finde hjælp og inspiration i nogle af vores Artikler om stålwire, hvor vi blandt andet har samlet 10 gængse spørgsmål i et overskueligt skema, som kan være med til at guide dig i retning af hvilken type stålwire du skal gå efter. Ellers er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig videre.

Har du for resten downloadet vores nye stålwire guide Brug og vedligehold af stålwire? Ellers gør det nu, den er gratis, og du finder masser af viden om stålwire i den.

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter