Stålwire

Hvad er en stålwire

Stålwire, også kaldet stål kabel eller stål wire, fås i mange variationer, fra helt tynde kabler med diameter ned til et par millimeter, og op til kæmpe grommet wireslings, med diameter på op til 200 mm. Stålwire er et fleksibelt og holdbart materiale. De er fremstillet af stål, som er et legeringsmateriale, der primært består af jern og kulstof. En stålwire består af mange tyndere stålliner, som bliver slået sammen omkring en kerne, og dette kaldes en kordel. Derefter slås et antal kordeler rundt om en central kerne (også kaldet hjerte). Kernen i en kordel kan bestå af enten stål, plastik eller fiber.

Hvis wiren er bygget op omkring en fiberkerne, bruges betegnelsen -FC (Fiber Core). Disse foretrækkes hvis wiren skal bruges ved høje temperaturer, hårde påvirkninger, høje arbejdshastigheder, hård sammenpresning på tromler etc.
Har wiren en stålkerne der består af en kordel, er betegnelsen -WSC (Wire Strand Core).
Har den en stålkerne der består af en stålline, er betegnelsen – IWRC (Independent Wire Rope Core).
 

Hvor anvender man stål kabel

Stål kabler anvendes til tunge løft, i industrier som løfte- og transportindustrien, hvor de blandt andet bruges til løfte- og surringssystemer, i kraner og elevatorer og som kabler til broer, samt i offshore sektoren, på grund af deres store styrke og holdbarhed.
De anvendes ved byggeri til armaturer, til understøtning af bygninger og til fæstning af kabler og stænger i betonstrukturer.
Stålwirer anvendes også i landbruget, hvor de benyttes til hegn, espalierer til planter og som støttestrukturer til drivhuse.
Og kunstnere anvender dem ved fremstilling af skulpturer, smykkefremstilling og andre typer håndværksprojekter.
 

Typer af stålwire

Stålwirer fås i et utal af wirekonstruktioner, og de har hver deres unikke egenskaber. Det er derfor vigtigt at vælge den helt rigtige stålwire til den påtænkte applikation. Korrekt valg af wire forlænger wirens levetid så lang tid som muligt. Vi tilbyder stålwire inden for følgende kategorier:

  • Standard stålwire
  • Kranwire
  • Rotationsfri wire
  • Elevatorwire
  • Rustfri stålwire

Vedligeholdelse af wirer

Det er vigtigt at renholde og vedligeholde sine wirer, hvilket sikrer deres optimale funktion, opretholder deres styrke og forlænger deres levetid. Fjern snavs, støv og andre forurenende emner fra wiren med en børste, blæser eller med rengøringsmidler, der er velegnet til brug på ståloverflader. Påfør derefter et egnet smøremiddel på wiren – det reducerer friktion og beskytter mod korrosion. Stålwirer kan få mange skader, som vil føre til kassation af wiren, hvis wiren ikke vedligeholdes og anvendes korrekt. Du bør derfor efterse dem regelmæssigt, og sørge for at overholde det lovpligtige årlige eftersyn.

ROPETEX – vores eget stålwire brand

Vi har vores eget mærke af stålwirer, som vi kalder ROPETEX. Wirerne her er udviklet af Axel Johnson International’s Lifting Solutions Group, som vi er en del af. Det betyder, at vi har adgang til vores store, fælles centrale lager af ROPETEX stålwirer, og vi kan derfor levere stålwire til dig med kort varsel. ROPETEX wirerne komplimenterer vores top-brands, og de er således et billigere alternativ til vores andre gode varemærker.

Kontakt os gerne for hjælp til at finde den bedst egnede stålwire til din applikation!

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter