Filtre & underkategorier

Show results

Filter

Ingen filter

Opret dig som kunde i vores webshop

Vakuum løfteåg og vakuumløfter

Hvad er et vakuum løfteåg

Et vakuum løfteåg består i al sin enkelhed af en stålramme, hvorpå der er monteret et antal justérbare tværbomme. Hovedrammen er hul, og fungerer som vakuum reservoir. Herpå er kabinettet med vakuumpumpen samt et løfteøje for løft med en talje/kran monteret. På tværbommene sidder sugepladerne eller sugelæberne, som de også kaldes. Disse er også justérbare, og fås i flere modeller og materialer, alt efter hvilket materiale det der skal løftes er lavet af. Hele vakuumåget betjenes via et multifunktions vinklet to-hånds betjent håndtag. Stålrammen er fremstillet i varmgalvaniseret materiale, hvilket gør dem ekstremt slidstærke og modstandsdygtige overfor vridning.
 

Sådan fungerer en vakuumløfter

En vacuumløfter fungerer ved, at der via vakuumpumpen skabes et undertryk under en eller flere sugekopper. Dette undertryk får sugekoppen til at suge sig fast og holde det emne man skal løfte, og løfteåg og emne løftes derhen hvor man ønsker med en kran. Emnet frigives fra løfteren når det er placeret på et egnet og sikkert sted, ved at deaktivere suget i sugekoppen.

Der kan løftes i både vertikal og horisontal retning med vakuum løfteåg, eller fra horisontal til vertikal med en vipbar enhed med 90 graders vipning. Der fås også en vendeenhed, hvormed man kan vende et emne 180 grader.

 

Hvor bruger man vakuumløft

Mulighederne med vakuumløft er mange, og der kan løftes og transporteres lufttætte emner som metalplader ved pladebearbejdning og metalskæring, træplader ved træforarbejdning og træskæring, ved fodring af vandskæremaskiner, ved indlæsning af CNC maskiner, ved transport af  glaspaneler, plastikemner og kompositplader, samt porøse emner som karton, papir eller stof, alt efter hvilke sugelæber man har valgt. Vakuum løfteåg kan således bruges i snart sagt alle virksomheder, som for eksempel i produktionsvirksomheder, fabrikker, i lagermiljøer, i logistik og distributionsområder samt ved byggeri med glas- og rudehåndtering.

 

Hvorfor bruge vakuum løfteåg

Fordelene ved brug af vakuum løfteåg til løft af materialer er mange. Det er støjsvagt at arbejde med. Det betjenes med ergonomiske håndtag, hvilket giver optimal kontrol over vakuumløfteren. Det fylder ikke meget. Det har individuelt fjederbelastede sugeplader, som sikrer en skånsom placering af vakuumløfteren på materialet, der skal transporteres og kompenserer for små højdeforskelle. Alle nødvendige displays, såsom vakuummåleren til visning af vakuumniveauet, er bekvemt placeret inden for brugerens synsfelt.

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter