Filtre & underkategorier

Show results

Filter

Ingen filter

Opret dig som kunde i vores webshop

Båndstropper / Løftestropper

Løftestropper kaldes ofte også for båndstropper. De er fremstillet i højstyrke polyester tekstil, og er derfor velegnede til løft af emner som ikke må blive beskadiget. Vi har vores eget mærke af løftestropper, som hedder POWERTEX, og de er fremstillet i fladvævet, dobbeltlags bånd, som er fremstillet i solid vævning. De er forsynet med foldede og forstærkede øjer i begge ender (medmindre det er endeløse båndstropper), og farvekodede for hurtig og nem identifikation af WLL (arbejdsbelastningsgrænsen).

I vores udvalg finder du også båd løftestropper. Det særlige ved dem er, at de alle er fremstillet i hvidt polyester tekstil, derved misfarves de ikke i saltvand, og efterlader derfor heller ikke misfarvninger på emnet der løftes. De fås med båndbredde op til 150 mm, så du opnår god støtte ved brugen.
 

Anvendelse af løftestropper

Der er flere faktorer du bør være opmærksom på, når du arbejder med løftestrop/båndstrop. Dem kan du læse om under punktet Sikker lasthåndtering i vores artikel Værd at vide - om tekstile slings.

En løftestrop er velegnet til løft af tunge emner som:
  • Store stålelementer i bygge- og anlægsbranchen, såsom bjælker, søjler og plader
  • Tunge maskiner og udstyr i produktionsmiljøer, såsom store motorer, generatorer og fabriksudstyr
  • Store containere og emballager under transport og logistik
  • Store træstammer og andre landbrugsprodukter i landbrugs- og skovbrugsbranchen.
  • Store stenblokke og andre tunger materialer i minedrift og stenbrud.
 

Specialsyede løftestropper/båndstropper

I vores systue fremstiller vi specialsyede løftestropper, så hvis du har brug for specielle løftestropper fremstiller vi dem på bestilling.
 

Eftersyn af løftestropper/båndstropper

Løftestropper/båndstropper skal kontrolleres for eventuelle fejl og mangler før hver brug af brugeren. Som hjælp til dette, kan du downloade vores plakater Kassationskriterier for rundsling og båndstropper ganske gratis, de viser via fotos de skader/mangler du skal være opmærksom på. Derudover skal stropperne efterses af en kompetent person mindst en gang om året. Hver båndstrop er mærket med et unikt serienummer for sikker registrering, og der er trykt kalender med år/måned på den blå label, hvor dato for næste eftersyn kan markeres eller stanses ud. Dette eftersyn skal dokumenteres, derved har du altid din dokumentation i orden overfor myndigheder.
Hvis eftersynet foretages af CERTEX Danmark A/S, får du online adgang til servicerapporten i vores CertMax+ system.

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter