Filtre & underkategorier

Show results

Filter

Ingen filter

Opret dig som kunde i vores webshop

Liner med falddæmper

CERTEX Danmark A/S tilbyder et større udvalg af personligt faldsikringsudstyr, herunder faldliner med falddæmper. I vores eget mærke – POWERTEX – finder du både enkelt og dobbelt faldline med elastiske liner og integreret falddæmper, samt en faldsikringsline med reb og falddæmper.
 

Hvad er en line med falddæmper

En line med falddæmper er et vigtigt element i et personligt faldsikringssæt. Den fungerer som mellemled mellem faldsele og forankringspunkt, hvor dens funktion er at reducere risikoen for skader ved fald under arbejde i højden. Den sørger for at dæmpe det ryk det giver, når man falder ned. Det er derfor vigtigt at sørge for, at der er et vist frirum under brugeren, så falddæmperen kan bremse faldet korrekt.
 

Sådan ser en faldline med falddæmper ud

En faldline er typisk lavet af et stærkt materiale såsom nylon eller polyester. Den kan være enkelt eller dobbelt, det vil sige den har enten et eller to forankringsmuligheder. Linen er som regel elastisk og kan strække sig efter brugerens bevægelser, hvilket giver stor bevægelsesfrihed under arbejdet. Falddæmperen, eller støddæmperen som den også kaldes, er en integreret del af faldlinen. Den fremstår for det meste som en lille pakket enhed. Det er den der brister og absorberer energien fra faldet. Faldlinen er forsynet med kraftige stigekroge med stor åbning, og falddæmperpakken i den anden ende er forsynet med en sikkerhedskarabinhage med skruelås i den ende der skal fastgøres til faldselen.
 

Sådan bruges faldlinen med falddæmper

Faldlinen med falddæmper bruges ved at fastgøre den ene (eller begge, hvis det er en dobbelt faldline) ende med stigekrogen/krogene til et sikkert ankerpunkt og den anden ende fastgøres til brugerens faldsele i det dertil indrettede forankringspunkt (ved bryst eller ryg).

Inspektion: Begynd altid med at efterse faldsikringsudstyret for skader eller slitage. Fastgørelse: Tilslut falddæmperen til din faldseles forankringspunkt med karabinhagen. Forankringspunktet finder du på bryst eller ryg.
Forankring: Tilslut faldlinens ende/ender (hvis det er en dobbelt faldline) til et sikkert og certificeret forankringspunkt med stigekrogen(e).
Positionering: Sørg for at faldlinen er fri for knuder og viklinger.
Arbejdsposition: Hold faldlinen udstrakt, men med tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne udføre arbejdet.
 

Hvornår skal man bruge falddæmper

Falddæmper bør bruges når man arbejder i højden, med mere end 2 meter hvor der er risiko for fald.
Når andre passive sikkerhedsforanstaltninger som rækværk ikke er tilgængelige.
Ved arbejde der indebærer bevægelse langs horisontale flader uden faste sikkerhedsbarrierer.
Når arbejdspositionen skifter ofte, og risikoen for fald øges.

Det er vigtigt at overholde gældende sikkerhedsregler og standarder for korrekt brug af faldsikringsudstyr. Du kan finde mere information om emnet i vores Artikler om faldsikring. Hvis en falddæmper har været udsat for et fald, vil det være tydeligt at se på falddæmperenheden, og faldlinen skal derfor tages ud af drift efter et fald.

Kontakt os for vejledning til at sammensætte dit personlige faldsikringsudstyr, eller køb et færdigt sæt i vores webshop.

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter