Kassationskriterier for kædesling | © CERTEX Danmark A/S

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S

Kontrol og reparation af kædesling


Kædesling bruges, når der kræves slidstyrke og holdbarhed. Et kædesling er fleksibelt. Det er let at opkorte, der er mange kædekomponenter at vælge imellem, det kan modstå høje temperaturer og det er let at opbevare.

Et kædesling skal efterses for åbenlyse tegn på forringelse inden hver brug. Hvis der på et hvilket som helst tidspunkt er tvivl om slingets beskaffenhed, skal det tages ud af drift og have en grundig undersøgelse.

En grundig undersøgelse er en visuel kontrol udført af en kompetent person som, om nødvendigt, afsluttes med andre kontrolmetoder, f.eks. måling og/eller test med det formål at identificere enhver skade eller forringelse, der kan påvirke slingets egnethed til brug.

Et sådant eftersyn skal dokumenteres.

Beskadigede kædesling skal tages ud af drift.
 

Inspektion

En inspektion skal udføres årligt af en kompetent person. Yderligere inspektioner kan være påkrævet i mellemtiden, afhængigt af driftsbetingelserne.

Kædesling skal rengøres grundigt for at være fri for olie, snavs og rust inden inspektionen. Enhver rengøringsmetode, der ikke beskadiger modermetallet, er acceptabel. Metoder, der skal undgås, er dem der bruger syrer, overophedning, fjernelse af metal eller bevægelse af metal, der kan dække revner eller overfladefejl.

Kædesling skal fjernes fra drift, til vedligeholdelse og reparation omgående, hvis følgende fejl opstår:
 

Eksempler på beskaffenheder, der kan påvirke fortsat sikker brug:

Ulæselige mærkninger (specifikationer for identifikation og/eller løftekapacitet) på kædeslinget

Deformering af led, krogen eller belastningssiderne

Strækket kæde

Begrænset bevægelse af kæbeleddene

Slid

Udskæringer, indskæringer, riller, begyndende revner, overdreven korrosion, bøjede eller snoede led eller andre fejl

Tegn på udvidelse af kroge, dvs. mærkbart bredere krogåbning eller andre deformationer i krogenden. 

 


 

Kassationskriterier kædesling

Kassationskriterier kædesling plakat


 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.


 

Værd at vide - om kædesling

Tips og anbefalinger til løft med kædesling.

Fordele ved klasse 10

Derfor kan det være en fordel at vælge kæder og komponenter i klasse 10.