Serviceteam

Vi giver sikkerheden et løft

CERTEX Danmark A/S tilbyder lovpligtige kontrol- og vedligeholdelseseftersyn på stort set alt løfte- og håndteringsudstyr.

Mobilt serviceteam

Arbejdstilsynet forlanger et hovedeftersyn minimum hver 12. måned på alle hejse-, løfte- og transportredskaber. Eftersynet skal foretages af en sagkyndig person.

CERTEX Danmark A/S kan tilbyde dig et professionelt og sagkyndigt kontroleftersyn i hele Danmark. Vi råder i dag over 12 mobile servicevogne, som alle er udrustet til at udføre lovpligtige kontrol- og vedligeholdelses-eftersyn direkte på din arbejdsplads.

Efter hvert eftersyn udfyldes en fyldestgørende testrapport, som er din dokumentation over for Arbejdstilsynet og andre tilsynsførende myndigheder.

Vores servicevogne er alle indrettet med de nødvendige værktøjer og reservedele, således at reparationer og belastningsprøver kan udføres straks.

Vi medbringer yderligere et mindre lager af færdigvarer, så eventuelle udskiftninger kan foretages.

CERTEX Danmark A/S har gennem vores medlemsskab af Kranbranchen fået alle vores montører certificeret og eksamineret. Montørernes uddannelse holdes hele tiden ajour med viden og regler fra Arbejdstilsynet, og er til ny eksamen hvert 3. år. Herudover uddanner vi løbende vores medarbejdere for at imødekomme dine krav som kunde hos CERTEX – Vi kalder dette The Lifting KnowHow.

Ingen opgave er for tung for CERTEX Danmark A/S

Vores mangeårige erfaringer spænder vidt, og fordelene ved at vælge os som din servicepartner er mange.

En serviceaftale med CERTEX Danmark A/S er din sikkerhed for rettidigt korrekt og dokumenteret eftersyn år efter år. Ligeledes er du garanteret faste priser i aftalens løbetid.

For yderligere information kontakt vores service koordinator

Mandskab_og_materiel_dk.jpg CERTEX Serviceteam